Biogem, en førende skandinavisk virksomhed inden for bæredygtig biogas, annoncerer lanceringen af sit nye logo og visuelle identitet. Det nye design er skabt med ønsket om at afspejle virksomhedens kerneværdier: ekspertindsigt, ordentlighed, transparens og positiv miljøpåvirkning.
Lyngby, 16. december, 2024 - Med over 10 års erfaring i udvikling og handel med biometan samt oprindelsesgarantier og certifikater på det internationale marked, fortsætter Biogem med at være en drivkraft i omstillingen til en fossilfri fremtid. Det nye logo symboliserer Biogems engagement i en grønnere verden og virksomhedens dedikation til innovation inden for bæredygtige energiløsninger.
"Vores nye visuelle identitet er en naturlig del af den rejse, Biogem er på som en moderne og miljøfokuseret virksomhed. Logoet er designet til at kommunikere vores løfte om transparens og kvalitet, mens det understreger vores mission om at skabe en positiv forskel for miljøet," siger Knud Boesgaard, CEO og founder.
Biogem var tidligere kendt som Biogas Express, men skiftede navn for at reflektere virksomhedens vækst og udvikling inden for biogasindustrien. Den nye identitet markerer næste skridt i virksomhedens ambition om at styrke sin position som en nøglespiller i den skandinaviske biogasbranche – og biddragyder til den bæredygtige omstilling.
Om Biogem:
Biogem er en skandinavisk virksomhed med fokus på salg af højkvalitets biogas og biometan. Virksomheden kombinerer høj ekspertise med sin dedikation til bæredygtighed og bidrager aktivt til en fossilfri fremtid gennem salg og udvikling af oprindelsesgarantier og certifikater på det internationale marked.
For yderligere information, kontakt:
Martin Plambek
+45 70 20 20 56